
Alle syv medlemmer Fritids- og Folkeoplysningsudvalget i Hjørring Kommune kommer fra et bredt udsnit af det væld af foreninger, som repræsenterer fritids- og folkeoplysningsområdet i Hjørring Kommune:
Voksenundervisningsområdet: Henrik Kudahl, AOF
Uniformerede korps: Ib Rævdal, KFUM-Sct. Catharinae
Samfundsengagerende ungdomsarbejde: Anders Weirum, Konservativ Ungdom
Handicapområdet: Birgitte Pedersen, Hjørring Handicap Sport
Individuel idræt: Erik Jan Pedersen, Hirtshals Tennisklub
Holdidræt: Per Bach Nielsen, Hjørring Håndbold
Eliteidræt: Jette Andersen, Fortuna
– Med valget i aftes er det formelle nu på plads, og det betyder at, vi i Fritids- og Folkeoplysningsudvalget er klar til at tage fat på arbejdet med i fællesskab at støtte initiativer og idéer, der kan få, vores i forvejen blomstrende foreningsliv i kommunen til at udvikle sig endnu mere, siger Børge Bech (A), der er formand for udvalget.
Formålet med udvalgets arbejde er tredelt og målrettes følgende områder:
• At fremme og udvikle samspil og rammer om de folkeoplysende aktiviteter i Hjørring Kommune og herunder at udarbejde forslag til folkeoplysningspolitik med tilhørende aktiviteter, rammer og retningslinjer.
• At fremme og udvikle samspil om talent- og eliteinitiativer på fritidsområdet bredt i kommunen, herunder at opdatere og medvirke til realisering af talent- og elitepolitikken.
• At udforske, udfordre og udvikle samspillet mellem civilsamfund og kommune, så dialog og samarbejder på fritidsområdet styrkes med frivilligheden i centrum.
Udover de syv nyvalgte medlemmer, sidder der fem byrådspolitikere i udvalget: Ole Ørnbøl (A), Bjarne Mølgaard (V), Kim Bach (C), Dan Andersen (T) og formand Børge Bech (A).