Nye gæsteudstillere på Mygdalhus

Lørdag den 14. maj præsenteres de to nye gæstekunstnere Brit Wilken og Susanne Aaes i Mygdalhus.

23

Mygdalhus kan lørdag den 14. maj præsentere to nye gæstekunstnere. Mellem kl 13 og 17 holdes der derfor reception for at byde Brit Wilken og Susanne Aaes velkommen. Der vil være et lille glas til lejligheden.

Susanne Aaes

Susanne der er bosat i Ikast og har været fuldtids kunstner siden 1995. Hun har en fortid som textildesigner.

Susanne henter inspiration i virkeligheden; himlen, stranden, havet, havnen, byen, gaden, genbrugspladsen og lignende.

Denne inspiration giver ideer, som forvandles til kunstværker. På den måde siger kunstneren, at ringen er sluttet. Hun fandt sit materiale.

Susanne er en meget varierende, iderig og sprudlende kunstner, som anvender glas, metal og træ.

Britt_Susanne_FlaskePosten_2

Hun fremstiller meget originale skulpturer, relieffer, fade, smykker, ikoner og ikke mindst bodyskulpturer, som har gjort hende til en meget eftertragtet kunstner.

Brit Wilken

Brit maler billeder på naturstensskifer med respekt for den enkelte stens farve og form.

Udgangspunktet for motivet er den nøgne krops skulpturelle signal.

Brit arbejder også på lærred, hvor hun maler med stærke farver og igen med kroppen i bevægelse som motiv.

Motiverne er ofte inspireret af flamenco og andre passionerede danse. Baggrundene repræsenterer det ukontrollerede, abstrakte og intuitive, mens danserne repræsenterer følelserne og det mere kontrollerede, bevidste i os alle.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments