Ny venstre fløj til Vendsyssel Håndbold

Steinunn Hansdóttir har lavet en 2-årig aftale med Vendsysel Håndbold.

92

Steinunn Hansdóttir kommer Vendsyssel Håndbold fra Gudme. Inden da har hun spillet i Horsens og Skanderborg.

– Steinunn er en person, som kommer til at passe godt ind i vores værdigrundlag, og vi er sikre på, at hendes store arbejdshjerte samt hendes væsen vil være med til at skabe værdi i truppen. Vi glæder os til at få Steinunn integreret på holdet, når vi starter op til sommer, siger direktør Jan Hansen.

Cheftræner Kent Ballegaard mener ligeledes, at Steinunn er den helt perfekte makker til Ida på venstre fløj hos Vendsyssel.

– Steinunn har faktisk taget mig lidt med storm, da hun er en meget unik pige. Hendes værdisæt er synonymt med det, vi står for i klubben, og sammen med hendes håndboldmæssige kompetencer er hun præcis det, vi har søgt efter, tilføjer træneren fra Vendsyssel Håndbold.

– Hun vil bidrage med en masse fight, fart og gåpåmod, og samtidig give os flere muligheder i defensiven. Desuden vil hun med sin alder og erfaring give en god balance i truppen, uddyber Kent Ballegaard.

– Så jeg er en meget glad træner i dag og ser frem til, at Steinunn og resten af truppen kan starte træningen op imod en spændende Liga-sæson, slutter Kent Ballegaard.

Steinunn selv ser frem til, at hun i de næste to sæsoner skal spille i Vendsyssel Håndbold.

– Vendsyssel lyder for mig som en rigtig god klub med høje ambitioner, et godt træningsmiljø med dygtige og engagerede spillere og trænere samt folk omkring holdet, der arbejder ben hårdt for, at alt skal lykkes, siger Stenunn.

Forventninger og ambitioner der stemmer overens med hendes egne, og hun er derfor sikker på, at hun og klubben bliver et rigtig godt match.

– Der vil være rig mulighed for, at jeg fortsat vil kunne udvikle mig som håndboldspiller, og forhåbentlig vil jeg kunne bidrage med en masse både på og uden for banen. Jeg er derfor topmotiveret for at starte i Vendsyssel og glæder mig meget til at lære både mine nye holdkammerater, trænere og andre omkring holdet at kende, slutter Steinunn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments