Ny ungdomscheftræner hos BTI Badminton

Rune Christtreu er ansat som ny cheftræner for den kommende sæson hos BTI Badminton .

401

Rune Christtreu har næsten 10 års erfaring som badmintontræner og en uddannelse som folkeskolelærer i idræts-profil, hvilket efterhånden har givet en del erfaring indenfor undervisnings-feltet.

– Jeg vægter min trænergerning meget højt. Da jeg ved, hvor vigtigt det er med en træner, der er dedikeret og virkelig vil være med til at udvikle de unge ansigter i klubben.
Jeg har selv spillet et par sæsoner i BTI i min ungdomstid, hvilket jeg var rigtig glad for. Og nu ser jeg ser frem til, at vende tilbage til klubben som træner og give det til ungdommen, som klubben var med til at give mig dengang, fortæller Rune.

Den nye ungdomscheftræner er selv aktiv spiller og deltager i stævner i det meste af landet. På holdplan tørner Rune ud for Vendsyssel Elite Badminton i 3. division.

– Jeg er stadig super motiveret til at spille. Ketsjeren bliver først lagt på hylden, når den skal skiftes ud med krykker, understreger Rune.

Rune får som ungdomscheftræner i BTI Badminton ansvaret for træningspassene mandag og onsdag samt den generelle planlægning af sæsonen i samarbejde med klubbens øvrige trænere.

Sæsonens første træning er onsdag den 22. august, mens den officielle standerhejsning er onsdag den 31. august.

– BTI Badminton ser frem til et godt samarbejde og ikke mindst en spændende ny sæson, siger Christian Engen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments