Ny spiller til Vendsyssel FF

Vendsyssel FF skriver treårig kontrakt med angriber Mikkel Agger. Dette sker kort tid efter nyt ejerskifte i klubben.

169

Hos Vendsyssel FF sker der store ændringer for tiden, og i kølvandet på klubbens ejerskifte kan de nu offentliggøre en ny spiller til holdet. Angriber Mikkel Agger blev det første køb med den nye ejer.

Torsdag den 20. august oplyser Vendsyssel FF købet i en pressemeddelelse, og ifølge cheftræner Lasse Stensgaard bliver den nye spiller en god tilføjelse til holdet.

– Mikkel passer rigtig godt ind i det, vi gerne vil. Han er god i presspillet og bevægelig. Offensivt har vi ledt efter en angriber, som har angribergenet, er en dygtig afslutter og er god til at lave både de nemme og de lidt svære mål. Samtidig kan han løbe dybt på modstanderens bagkæde og gå ind i sammenspillet mellem de andre. Her har vi syntes, at Mikkels profil passer rigtig godt ind. Vi har haft kigget på ham længe, og vi er rigtig glade for, det er lykkedes, lyder det fra Lasse Stensgaard.

Også Mikkel Agger er begejstret for det nye match.

– Vendsyssel FF er et helt andet sted, end da jeg var her sidst, da det hed FC Hjørring. En klub med noget større ambitioner og et helt andet setup. Jeg glæder mig bare helt vildt til at komme i gang, siger Mikkel Agger.

I den netop overståede sæson spillede han 29 kampe, hvor det blev til seks mål og fem assists. Når Mikkel Agger starter i Vendsyssel FF, bliver det med spillernummer 9.

SPILLERFAKTA

Navn: Mikkel Agger
Fødselsdato: 1. november 1992
Nationalitet: Dansk
Position: Anbriber
Tidligere klubber: Thisted FC, Esbjerg FB, FC Hjørring, AC Horsens, Sarpsborg 08 & Viborg FF
Landskampe: 5 U-landskampe for Danmark, to mål.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments