Ny landsholdsspiller fostret hos BTI

Det er Alexander Bech Grøn fra Bindslev, som er udtaget til det danske U16 Future Landshold, som i uge 17 skal spille tre landskampe i Prag.

88

Så har BTI igen fostret en landsholdsspiller i fodbold. Det drejer sig om Alexander Bech Grøn – nuværende Hjørring IF, som er udtaget til det danske U16 Future Landshold, som i uge 17 skal spille 3 landskampe i Prag, mod henholdsvis Sverige, Belgien og Tjekkiet.

Inden skiftet til Hjørring IF som U13 har han spillet de første år i Bindslev/Tversted IF, hvor han mere eller mindre i alle årene har været trænet af sin bedstefar Kresten Grøn.

Det er ellers ved at være en del år siden, at BTI sidst har haft spillere i rødt og hvidt, hvor ungdomskarrieren udspandt sig i BTI, men Aleksander er nu nyeste skud på stammen.

Klubben er i dag en breddeklub, hvor den røde tråd i ungdomsarbejdet er og udvikle spillere frem for resultater. Det resulterer i, at der for tiden har været 10 drenge i forskellige årgange på AaB Talentskole samt to piger i Fortuna Hjørring til ekstra træning.

AaB Talentskole samt DBU konsulent Kristian Kjærsgård var med til at integrere aldersrelateret træning i klubben og derved grundlaget for at understøtte og udvikle gode spillere, hvoraf Aleksander er et tydeligt resultat.

Desuden har der de seneste år været fokus på uddannelse af trænere således, at lige præcis udviklingen af spillere i fremtiden har fuldt fokus.

BTI og FlaskePosten ønsker alt muligt held fremover med fodboldkarrieren og god tur til Prag for Aleksander.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments