Ny hjemmeside om Atlantvolden

Der findes flere end 100 tyske befæstningsanlæg fra Anden Verdenskrig i Nordjylland.

169
Foto: Arkiv.

Bunkermuseerne Nordjyllands Kystmuseum, Bunkermuseum Hanstholm i Thy og Bunkermuseet Hirtshals under Vendsyssel Historiske Museum, har i samarbejde med Aalborg Universitet de sidste tre år arbejdet koncentreret med historien om de tyske bunkere fra Anden Verdenskrig.

Det er sket som et led projektet ”Atlantvolden i Nordjylland”, der er finansieret af Velux-Fondens Museumssatsning. Et af resultaterne af det store arbejde bliver nu tilgængeligt i form af informationstavler og ikke mindst en hjemmeside.

Blandt de flere end 100 tyske befæstningsanlæg fra Anden Verdenskrig har museerne udvalgt 24 lokaliteter, som af forskellige grunde i særlig grad er et besøg værd. Ude på stederne bliver der sat en planche op med informationer om stederne og deres historie. Ved hjælp af en QR-kode på planchen kan man komme ind på hjemmesiden via sin smartphone og derinde finde flere oplysninger, oversigtskort, historiske fotos m.m. om den enkelte lokalitet.

Hjemmesiden Atlantvolden-Nordjylland.dk går i luften den 12. juli, mens mange af tavlerne er ved at blive sat op, men desværre mangler nogle endnu at komme på plads, fordi de nødvendige tilladelser endnu ikke er kommet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments