Ny bog af Mads Nygaard på trapperne

Mads Nygaard, der er født, opvokset og bosat i Hirtshals, er snart på trapperne med en ny bog. Bogens navn er FRØ.

43

På billedet ovenfor ses i en anden sammenhæng forfatter Mads Nygaard.

Mads Nygaard er født 1969 i Hirtshals og debuterede i 2000 med romanen Koalaens Kærlighed. Efterfølgende har han udgivet romanerne Skavanker, Den gamle mand med trækvognen og Kravl. Desuden har han skrevet radiodramatik samt børnelitteratur.

Bogen FRØ er en roman om krig, ikke krig som man kender det i verdensbilledet, men krigen mellem hjemmets fire vægge. Vægge der burde danne en beskyttende ramme om en familie.

Uddrag af bogen kan læses her:

“Solveig har kun ét ønske: Hun vil væk fra fødebyen Hirtshals. I avisen finder hun et billede af manden, der skal føre hende bort. Hun aner intet om ham, kun at han er medlem af frømandskorpset. Manden hedder Fritjof og er mindst lige så målrettet som Solveig. Blot har han ingen intentioner om at finde den store kærlighed. Parret mødes under en militærøvelse i Nordjylland. Da Solveig byder sig til, øjner Fritjof muligheden for at få sig en tiltrækkende hushjælp.  Det umage par flytter sammen. Begge er de hårdhudede mennesker, men meget andet deler de ikke. Og da slet ikke ansvaret for det barn, der snart havner i dobbeltsengens sprække.”

Mads Nygaards bog FRØ udkommer den. 28 april, og samtlige medlemmer af redaktionen glæder sig til at læse den.

Du kan læse mere om Mads Nygaard og hans romaner på: Mads Nygaard

MadsNygaardfrø_Flaskeposten

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments