Nulskrald Tversted har modtaget Samsø Award

Nulskrald gav som projekt desuden et år med mindre affald og mere fællesskab i den lille by ved Tannisbugt.

20
Foto: Arkiv.

Medlemmer af styregruppen for Nulskrald Tversted har i den forgangne uge været inviteret til Samsø. Sammen med et par andre lignende projekter var det store projekt nemlig nomineret til den såkaldte Samsø Award.

I forbindelse med uddelingen af prisen, som på demokratisk vis blev delt af de nominerede, debatterede de fremmødte og tog ved lære af hinandens projekter. Ved samme lejlighed mødte de nogle ildsjæle, som har skabt opsigtsvækkende resultater med vedvarende energi på Samsø.

– Det var en rigtig dejlig tur, hvor jeg fik genopfrisket det engelske sprog. Det var også spændende at være sammen med mennesker, der brænder for at gøre noget for miljøet, fortæller Johnny Steen Nielsen, som er uddeler i Dagli’Brugsen i Tversted.

I løbet af 2014 har styregruppen desuden opsamlet mange resultater og informationer fra Nulskrald Tversted. Både i form af vejninger, spørgeskemaundersøgelser og respons fra borgerne. Det kan man læse meget mere om på gruppens hjemmeside og i en rapport via linket nedenfor.

Styregruppens medlemmer:

  • Hanne Haandbæk, Tversted Turistbureau
  • Inge Tranter, Tversted
  • John, SPAR Købmanden Tversted
  • Johnny, Dagli Brugsen Tversted
  • Lene Høg, AVV
  • Lisbeth Sanderhoff, AVV
  • Lotte Mertz Winther, Tversted/Tankegang
  • Mads Ejlersen, Tversted
  • Martin Berg Nielsen, Hjørring Kommune
  • Niels Bentin, Tversted
  • Stener Glamann, Tankegang
  • Søren Borup Winther, Tversted
  • Thomas Dyrmann WInkel, AVV/Aalborg Universitet
  • Torben Nørgaard, AVV
  • Tue Jepsen, AVV

Læs hele rapporten om projektet her: Nulskrald – et år med mindre affald og mere fællesskab

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments