Nu må du fyre den af

Jyder og fynboer bruger generelt flere penge på fyrværkeri end sjællændere, lyder det fra Dansk Erhverv.

94

Salget af fyrværkeri har været i gang siden den 15. december, men det er først fra i dag, den 27. december, at det lovligt at fyre krudt af.

I år ser det ud til, at danskerne vil bruge en anelse færre penge på fyrværkeri sammenlignet med sidste år, men lokalt kan det fortsat købes hos blandt andet Bygma og Høj Data.


Bygma har igen i år masser af krudt og fyrværkeri.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv forventer danskerne samlet at bruge 400 millioner kroner på fyrværkeri, og det er 4 procent færre end i 2018.

– Vi ser en tendens til at folk holder lidt mere på pengene end de gjorde sidste år, hvilket kan skyldes den faldende forbrugertillid, der har ramt dansk økonomi. Forbrugerne er bekymrede for de økonomiske fremtidsudsigter, og af den grund kan en række danskere være tilbageholdende med at bruge lige så mange penge på fyrværkeri, som de tidligere har gjort, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Can Sarialtun.

I gennemsnit forventes danske husstande at bruge 150 kroner på fyrværkeri. Nordjyderne ser imidlertid ud til at bruge en anelse flere penge i gennemsnit på fyrværkeri. Her forventes det at husstandene vil bruge i gennemsnit 155 kroner.

Hvor stort et beløb forventer du, at I bruger på fyrværkeri i år i din husstand? Foto: Dansk Erhverv

– Vi ser, at jyder og fynboer bruger flest penge på fyrværkeri, mens sjællænderne er de mest tilbageholdne, når det handler om at skyde det nye år i gang med nytårskrudt, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Can Sarialtun.

Selvom det kan være festligt med nytårskrudt, så kan festlighederne let få en kedelig udgang. Nytårsaften er der ifølge Beredskabsstyrelsen 16 gange flere brande sammenlignet med en almindelig aften.

Det er lovligt at skyde fyrværkeri af frem til den 1. januar.

Pas på dig selv når du skyder af?Fyrværkeri er sjovt og spændende, men det er en god ide at tage de nødvendige forholdsregler når det fyrer af. Det fortæller vi om i denne video.Du kan se hele vort fyrværkeri sortiment her: https://hoejdata.dk/fyrvaerkeri-2019/

Gepostet von Høj Farver am Donnerstag, 26. Dezember 2019

Tommy Høj giver gode råd om fyrværkeriet, som kan købes hos Høj Data.

5 RÅD TIL AFFYRING AF FYRVÆRKERI
  1. Brug altid beskyttelsesbriller
  2. Brug kun godkendt og ALDRIG hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  4. Hold sikkerhedsafstand
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Kilde: Nordjyllands Beredskab og TV2 Nord.


0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments