Norsk viking var ved at ro forbi Hirtshals

- Den store udfordring var at gøre turen helt alene uden nogen form for støttebåd. Man er derude i næsten 34 timer helt alene.

904
Privatfoto

Den norske politimand og roer Steinar Haakonseth anløb ved midnatstid før søndag havnen i Hirtshals efter næsten 34 timer alene i sin 15 fods jolle på havet mellem Skottevik på den yderste skærgård ved Kristiansand og Hirtshals.

-Det var en vældig flot tur med fint vejr, og det blev først rigtig hårdt de sidste tre til fire kilometer før Hirtshals, da det begyndte at blæse op, fortalte en træt Steinar Haakonseth søndag formiddag.

Haakonseth i mål hos Hirtshals Havn.

-Det blæste fra vest, og jollen blev presset så meget mod øst, at jeg havde svært ved at holde kursen. Jeg var faktisk ved at ro forbi Hirtshals, men heldigvis kom jeg i havn.

Han har trænet meget og roet mange lange strækninger, men det var første gang, han gjorde det fra Norge til Danmark.

– Den store udfordring var at gøre turen helt alene uden nogen form for støttebåd. Man er derude i næsten 34 timer helt alene, og det var en stor oplevelse specielt, da jeg endelig så Danmarks kyst.

Nu samler han kræfter i Hirtshals, inden kursen igen sættes mod Norge – denne gang med færge.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments