Norsk laks var uden grund mistænkt for coronasmitte

Et coroninficeret spækbræt på Xinfadi-fødevaremarkedet i Beijing rammer nu ubegrundet importen af norske laks til Kina, skriver FiskerForum.

384

Mistanken om at det var norske laks der i sidste uge fik corona-virussen til at sprede sig i Kina’s hovedstad, millionbyen Beijing, hvor næsten 22 millioner mennesker dagligt har deres færden, har nu fået store supermarkedskæder i den kinesiske hovedstad til at stoppe salget af laks.

Laksen der er under mistanke, er importeret fra Europa, men kommer oprindeligt fra Norge. De er efterfølgende solgt på det kinesiske fødevaremarked.

De kinesiske myndigheder har i den forgangne uge testet adskillige madvarer fra Xinfadi-markedet og fundet at virusset kom fra Europa, der via fisk er kommet ind i kina.

Norske laks var ikke de skyldige i Corona-smitten
Det har fået det norske Fiskeri- og sjømats-minister Odd Emil Ingebrigtsen (H), sammen med den kinesiske ambassade til at undersøge sagen yderligere, og konklusionen er herefter, at det ikke har været norske laks, der har været skyld i smittespredningen og det nye corona-udbrud.

Henover weekenden har de kinesiske myndigheder slået smittealarm da mere end 100 personer pludselig blev syge af smitten. Efterfølgende har myndighederne lukket både idrætshaller og koncertsale i Beijing, for at dæmme op for smittespredningen og samtidig testet i tusindevis af personer omkring fødevaremarkedet i Beijing.

De norske fødevaremyndigheder har været ude med en udtalelse om, at intet tyder på at corona-virus smitter via mad og drikkevare.

Kilde: FiskerForum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments