Norheim sejler videre med stort projekt i Mygdal

Den norskfødte kunstner Marit Benthe Norheim har omdannet sit værksted til et skibsværft på gården ved Mygdal.

22

På Marit Benthe Norheim værksted bygges nemlig hendes tre lifeboats, som er 12 meter lange redningsbåde eller både fyldt med liv.

To af de sejlende skulpturbåde står færdigstøbte i beton og jern på gårdspladsen, idet kun apteringen mangler, oplyser TV2/Nord.

Den sidste står endnu ufærdig inde på værkstedet. Skelettet i jern er formet over træspanter og flamingo, som bliver beklædt med syv lag kyllingenet. Først til september støbes de færdige.

Marit Benthe Norheim er kendt for store kunstværker i almindelighed og de sejlende i særdeleshed, idet mange formentlig husker de omrejsende campingkvinder, der var konstrueret over rigtige campingvogne. De tre lifeboats er imidlertid uden sammenligning hendes hidtil største projekt.

– Det har været syv år på skolebænken, og hvis jeg skulle gøre det om, blev det ikke på denne måde, siger en ærlig Marit Benthe Norheim til TV2/Nord.

Målet er at søsætte de tre skibe i sommeren 2016, hvorefter de skal på langfart og skabe dialog samt kulturmøder, hvor de kommer frem på floderne i Europa.

Det er dernæst planen, at de tre lifeboats skal være varetegn, når Århus fejrer, at den er udnævnt til europæisk kulturhovedstad i 2017.

Læs hele historien her: Det gør jeg aldrig igen

Foto: Michael Andersen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments