Hav Line anlagde sidste sommer sag mod den norske stat, efter rederiet fik afslag på en klage med krav om indenlands sortering af opdrætslaks efter den såkaldte fiskekvalitetsforskrift og et afslag på dispensation fra et sorteringskrav, skriver tirsdag magasinet iLaks.
Trond Hatland i advokatfirmaet Thommessen repræsenterer Hav Line Gruppen. Han har i sit slutindlæg krævet dom på ugyldighed af den kongelige resolution af den 21. juni 2019. Resolutionen indebærer efter advokatens mening et politisk motiveret indgreb i den lovlige udøvelse af virksomheden hos Hav Line.
Såfremt retten skulle komme frem til, at resolutionen er gyldig, vil dette ifølge Trond Hatland føre til, at Hav Lines investeringer i metoden til forarbejdning af laksen og fartøjet Norwegian Gannet på 716,7 millioner kroner vil gå tapt. Hav Line vil i så fald kræve dom for, at den norske stat er erstatningsansvarlig.
Den komplicerede retssag skal efter planen forløbe over 10 dage, men kan på grund af situationen med coronakrise blive udvidet.
Læs hele artiklen ved kilden her: iLaks