Tilbage i 2018 vedtog Folketinget, at Danmarks turisme skal strømlines. Lige nu er Danmark delt op i 80 destinationsselskaber.
Det tal skal skæres ned til cirka 15-25 destinationer, og nu går tre nordjyske vestkyst-kommuner sammen om at følge den plan.
Thisted, Hjørring og Jammerbugt kommuner har ind til nu været tre forskellige destinationer. Fremover skal de nu være én destination med én turismechef, ét turistkontor og én bestyrelse.
De tre kommuner begynder at organisere sig nu, og så er det håbet, at man vil være klar til at rulle de nye tiltag ud fra begyndelsen af 2020.
Flere kommuner ikke bare i Nordjylland, men tillige i Midtjylland har vist interesse for også at blive en del af den nye destination, der endnu ikke har fået et navn.
Indtil videre har Morsø, Lemvig og Holstebro kommuner vist interesse for at blive en del af den nye destination.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.