Ganske vist sov alle de trætte gardere længe søndag oven på den lange køretur via Aabenraa og Sønderjysk Tatoo til campingpladsen Regenbogen i Boltenhagen mellem Wismar og Lübeck i Tyskland.
Alligevel blev der også masser af tid til afslapning og selvfølgelig sprudlende overskud til sociale aktiviteter, da alle havde fået sen morgenmad og fået tømt bussen for alt det habengut, som fik lov at blive tilbage i bagagerum og trailer om natten.
I løbet af søndagen blev der i det gode vejr badet i Boltenhagenbucht, hvor vandet var klart og lidt lunere end Vesterhavet. Dernæst blev der leget og øvet musik, før aftensmaden og endnu en dukkert i Østersøen.