Nordsøen tænker ikke bare på fisk og sæler

Institutionen har fundet en både smart og simpel løsning på et stort problem for gæster med hunde.

14

Mange hundeejere kender problemet med en solvarm bil et sted, hvor man ikke kan medbringe Carlo eller Fido, men det opdagede Peter Duetoft onsdag en smart løsning på ved Nordsøen Oceanarium.

– Jeg er stolt af medarbejdernes omtanke. I dag var jeg til møde på Nordsøen i Hirtshals. Da jeg skulle køre derfra, så jeg et skilt med ordene: Hunde parkering, skrev Peter Duetoft i en statusopdatering på Facebook.

– Jeg fulgte skiltet og hvad fandt jeg? En række skyggefulde P-pladser forbeholdt biler med hunde. Hold da op hvor megen omtanke og alligevel en simpel løsning, fortsatte den socialdemokratiske lokalpolitiker Peter Duetoft, som også er formand for Nordsøen Oceanarium og Forskerpark.

Ikke bare er der skyggefulde parkeringspladser, men tillige en til formålet installeret vandhane, hvor de firbenede kan få stillet deres tørst. Altså er hunden ingen forhindring for et besøg på Nordsøen Oceanarium.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments