Nordsøen sælger på lørdag Klumpfisken

I anledning af jubilæumsfesten på lørdag har Nordsøen Oceanarium lavet en eksklusiv aftale med SF-film om rettighederne til at sælge Klumpfisken på DVD en hel måned før resten af landet.

34

På lørdag og altså netop kun denne dag kan jubilæumsgæsterne som de allerførste i Danmark nemlig købe filmen til en særdeles favorabel pris.

Mange af scenerne til Søren Balles søde og sjove dramakomedie er som bekendt optaget på Nordsøen Oceanarium. Flere af akvariets medarbejdere deltog desuden i optagelserne, der foregik sidste sommer. Nogle af dem er endda stand in for skuespillerne i scenerne under vand. Klumpfisken Andrea spiller sågar en stor rolle i filmen.

Filmen kommer først i butikkerne i slutningen af juni og vil primært blive solgt fra forskellige steder i Nordjylland. Da filmen i foråret blev vist i biograferne landet over, blev den set af flere end 45.000 danskere.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Mogens Bressay
10 år siden

Hej Niels . Godt der er nogen der tager lokal stof op. Det har vi manglet her i området. Tak Niels, vil følge jeres sider.
Mvh. Mogens