Anders Østerbys odysse rundt om Nordsøen er veloverstået, hvilket fejres med en konkurrence om billetter til en rejse med Fjord Line.
Udfordringen drejer sig om at komme med et bud på, hvor mange kilometer Anders Østerby rejste, fra han stod på toget ved Lilleheden trinbræt den 18. juli, indtil han atter stod af det samme sted torsdag den 21. august.
Her er altså medregnet, hvor meget han har kørt med tog, bus, bil og taxa, sejlet, fløjet, gået og cyklet undervejs. Man kan få hjælp ved at kigge på Anders Østerbys rute, som man finder på Googlemap via dette link: Nordsøen rund i 30 dage
For at deltage skal man starte med at “Synes godt om” opslaget via linket nedenfor og give et bud i kommentarfeltet senest den 30. september, hvorefter vinderen udtrækkes og offentliggøres den 1. oktober.
Link til konkurrencen hos Nordsøen Oceanarium: Ekspedition Nordsøen