Hele tre hold var onsdag i ilden for Nordpilen. Det var Danmarksserien, Kvalrækken og serie 1.
– Danmarksserie holdet er der i år forhåbninger til, at de kan kæmpe med om oprykning, og det startede da også godt med en sejr på 13-3 over Hængepilen fra Frederikshavn, fortæller formand René Thomsen.
– Kvalholdet satser vi også på får en placering i toppen, men desværre led de et 10-6 nederlag til FDC ligeledes fra Frederikshavn. Serie 1, som er det nye tilmeldte hold fra Nordpilen, var på besøg hos Hjørring, som ligeledes er nye i rækken. Her blev det desværre også til et nederlag til Nordpilen på 11-5, tilføjer René Thosmen.
– I denne weekend skal holdene i ilden igen, og så må vi håbe på en lidt bedre pointhøst, slutter formanden for Nordpilen.
Foto: Arkiv.