Nordpilen kold som jordbæris

Nordpilen har denne weekend 4 mand sendt afsted til Assens til årets anden og sidste Old Boys samling.

144

Inden lørdagens kampe lå Nordpilen på andenpladsen i 2. Division, 4 point efter førerholdet fra Gudenåen.

Det blev der lavet om på lørdag, for med 4 sejre og en uafgjort gik Nordpilen forbi Gudenåen og op på førstepladsen. Spillet var ikke kønt hele vejen, men når det var til til at ramme doublerne, så var Nordpilens spillere kolde som jordbæris. Alle kampe var lørdag aften ikke tastet ind, så nøjagtig hvor stort forspringet er, vil Rene Thomsen ikke sige, men han mener dog, at det er på 3-4 point.

Søndag spiller Nordpilen de sidste 4 kampe, som giver et fingerpeg, om det bliver oprykning for andet år i træk.  Foruden Rene Thomsen består weekendens hold af Ove Thomsen, Allan Christensen og Flemming Nielsen.

– Det ser rigtig godt ud, men vi må ikke tage glæderne på forskud. Vi skal bevare fokus de 4 kampe i morgen og samle så mange point som muligt, så må vi se om det rækker, til avancement til landets bedste række i Old Boys, siger formand Rene Thomsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments