Nordpilen har været til Royal Open og Masters

I den forgangne weekend var den lokale dartklub Nordpilen repræsenteret ved Royal Open og Royal Masters.

7

Merethe Kallehauge Frandsen og Rene Thomsen fra dartklubben Nordpilen med base i Asdal Sognegaard var i den netop overståede weekend til stævne i Vejle.

Lørdag var der Royal Open. Her gik begge spillere videre som nr. 2 i deres puljer, men tabte desværre første cupkamp efterfølgende.

Lidt bedre gik det søndag ved Royal Masters, hvor begge spillere vandt deres puljer. Desværre tabte Merethe igen første cupkamp, mens Rene vandt sin. I næste runde var det dog også slut for Rene.

– Merethe var lidt skuffet over at ryge ud i første cupkamp begge dage, da hun ikke følte, at modstanderen var bedre end hende. Jeg selv er tilfreds med min indsats. Specielt søndag spillede jeg rigtig godt, fastslår Rene Thomsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments