Lørdag var det Danmarksserieholdet og Kvalholdet, der var i
ilden for Nordpilen. Det skulle vise sig at blive en rigtig god dag.
Holdet i Danmarksserien, som inden dagens kampe førte rækken, mødte først
Randers, som blev besejret med hele 15-1. Efter denne storsejr var det
tid til topkamp mod Hovsa fra Viborg. Efter første runde singler var
stillingen 2-2, men herefter trak de lokale drenge stille fra, og endte
med at vinde med cifrene 10-6.
Ikke mindst på grund af en meget velspillende Jeppe Stolt, som lavede flere 180`ere og havde mange hurtige sæt. Dermed ligger Nordpilen nr 1 med maksimum point, sammen med Black Bulls, som ligeledes har vundet deres 5 første kampe.
Kvalholdet fik også point lørdag, da de besejrede Route 180 med 10-6, dog
måtte de bukke under i eftermiddagens kamp, hvor et yderst stærkt
Aalborg mandskab besejrede dem med 3-13. Med disse resultater ligger
Nordpilen nr. 4 i rækken.
Søndag kl. 11 og kl. 16 er det så serie 1 holdet, der skal i gang. Der er
åbent for tilskuere, hvis man skulle have lyst til at kigge forbi.
Næste runde i DDU er i november.