Nordpilen spillede lørdag to kampe i kvalrækken i dartturneringen hos DDU. Første kamp var mod Nitten fra Aalborg.
Nordpilen stillede i denne kamp med Rene Thomsen, Jeppe Stolt, Ove Thomsen og Kristian Olsen. De to hold fulgtes af til stillingen 3-3, men herefter vandt Nordpilen 7 kampe i streg, før Nitten igen kom på tavlen. Kampen endte med en 11-5 sejr.
Efter en velfortjent pause var Thyboerne 3 så ankommet til Asdal. På forhånd var Nordpilen også i denne kamp favorit. Favoritrollen må man sige, de tog til sig. Holdet, som bestod af Merethe Kallehauge, Anne Marie Løth, Flemming Nielsen og Rene Thomsen, gav den nemlig fuld gas fra start og kom hurtigt foran 8-0. Efter knap 3 timer var de 16 singler forbi, og Nordpilen kunne fejre en komfortabel sejr på hele 14-2.
Med sejren kommer Nordpilen et skridt tættere på målet, som er at spille med om oprykning til Danmarksserien. Næste kampe i DDU er Søndag den 12. november, hvor Nordpilen gæster Thyboerne 1 og Thyboerne 2.
Foto: Arkiv.
Godt gået til Nordpilen