Nordmænd ror nu over Skagerrak til Hirtshals

Efter et mislykket forsøg for et par uger siden ser roturen nu ud til at blive realiseret både frem og tilbage mellem Arendal og Hirtshals.

7

Forsøget på at krydse Skagerrak i en lille klinkbygget båd, som mislykkedes for et par uger siden, ser nu ud til at blive gennemført af folk fra Kristiansand Roklubb.

Roere er i hvert fald søndag sidst på eftermiddagen sejlet ud fra Arendal, fortæller projektleder Karstein Brøndbo, som undervejs er i tæt kontakt med FlaskePosten.

Denne gang vil to andre roere tage turen i en anden båd tilbage fra Hirtshals. Det er de to erfarne roere Axel Bjørklid fra Bergen og Rolf-Erik Buøen Poppe fra Oslo, som retur vil ro den åbne og 19 fod lange båd Bud fra Bragdøya Kystlag i Kristiansand. Ombord vil de have omkring 100 kg. dansk byg.

Baggrunden for den lange rotur på 60 sømil hver vej er dels en hyldest til nationalhelten Terje Vigen og dels en protest over den fødevarepolitik, som i denne tid føres af den norske regering og Stortinget.

Ved hjælp af linket nedenfor kan man orientere sig grundigere om projektet i fire tidligere artikler på FlaskePosten.

Link: Baggrunden for den aflyste sejlads over Skagerrak

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments