En gruppe buschauffører har på onsdag planlagt en faglig aktivitet den 14. november fra kl. 7 til 8.20 på Hjørring Banegård.
Chaufførerne vil gøre passagerer og offentligheden opmærksomme på, at deres arbejdsvilkår ikke er fair, idet køreplanerne ikke holder ikke, men skaber stress for chaufførerne.
Det er politikerne og trafikselskaberne, de vil råbe op, da situationen ifølge initiativtager Kaj Ernst Leed ikke ikke er ok for hverken passagerer eller chauffører.
At det er et udbredt problem, viser også en spørgeundersøgelse blandt chaufførerne, som 3F har taget initiativ til.
I Region Nordjylland er der kommet knap 400 svar, som viser at:
– tre ud af fire (74 pct.) fortæller, at de ikke kan holde de nødvendige pauser, de ifølge overenskomsten har ret til, fordi køreplanerne ikke passer til dagligdagen i trafikken.
– halvdelen (49 pct.) klager over manglende toiletfaciliteter i løbet af dagen.
– næsten halvdelen (47 pct.) har fået pause placeret i starten/slutningen af en vagt.
– næsten to ud af tre (63 pct.) klager over manglende tid i arbejdsplanen til opstart af bus.
Foto: Arkiv.