Nordjyske Bank lander
et flot kvartals-resultat

Nordjyske Bank har høj kundetilfredshed - 1. plads blandt de nordjyske pengeinstitutter.

87

Nordjyske Bank har opnået et tilfredsstillende resultat før skat på 116 millioner kroner i 1. kvartal 2018, hvilket er en markant fremgang på 55 procent i forhold til 1. kvartal 2017.

Banken kan pr. 31. marts 2018 konstatere fremgang på udlånsvækst og basisindtjening, faldende nedskrivninger samt fremgang i resultat før skat, hvilket samlet medfører en forbedret og tilfredsstillende egenkapitalforrentning.

Resultat før skat forrenter egenkapitalen primo året med 16,3 procent. Korrigeret for goodwill og kunderelationer forrentes egenkapitalen primo med 20,2 procent pro anno.

Lever op til det strategiske mål
Nordjyske Bank lever dermed ultimo 1. kvartal 2018 op til det strategiske mål om en egenkapitalforrentning på 9-11 procent inden udløbet af strategiperioden i 2018.

Egenkapitalforrentningen er beregnet efter regulering på egenkapitalen primo som følge af nye IFRS-9 nedskrivningsregler.

Set i lyset af stigende konkurrence og faldende rentemarginal er det positivt, at netto renteindtægter fastholdes på et stabilt niveau gennem 10 kvartaler. De stabile nettorenteindtægter skal ses i lyset af en tilfredsstillende udlånsvækst på 7,5 procent i forhold til 1. kvartal 2017.

Netto gebyrindtægter udgør 93 millioner kroner i 1. kvartal 2018, hvilket er et fald på to millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Netto gebyrindtægter er påvirket af et fald i indtjening fra formuepleje som følge af nye MiFID II-regler samt stigende indtjening i forbindelse med lånesagsbehandling.

Andre driftsindtægter er væsentlig påvirket af ekstraordinær kursregulering af aktier i BI Holding på 41 millioner kroner.

Basisomkostninger stiger med én procent, hvilket primært kan henføres til stigende IT-udgifter.

Nedskrivninger udgør 13 millioner kroner i 1. kvartal 2018 mod 28 millioner kroner i samme periode i 2017. Faldet kan henføres til en generel forbedring af kreditboniteten hos Nordjyske Banks kunder.

Nedskrivninger er væsentligt påvirket af den årlige bygningsafskrivning på erhvervslandbrug, der foretages i 1. kvartal.

Ledelsen vurderer, at basisindtjeningen på 138 millioner kroner samt det forbedrede resultat før skat er tilfredsstillende.

Hovedpunkter for 1. kvartal 2018:
-Markant stigning i resultat før skat med 55 procent til 116 millioner kroner
-Basisindtjeningen stiger med 44 procent til 138 millioner kroner
-Kapitalprocent udgør 15,6 og egentlig kernekapitalprocent udgør 13,7 før indregning af kvartalets resultat. Såfremt kvartalets resultat var indregnet, ville kapitalprocenten udgøre 16,0 og egentlig kernekapitalprocent 14,1.
-Nordjyske Bank har valgt ikke at anvende den 5 årige overgangsordning for indregning af IFRS9-effekten på kapitalgrundlaget, hvorfor den fulde virkning af de nye IFRS9 nedskrivningsregler på 115 millioner kroner efter skat er indregnet direkte på egenkapitalen 1. januar 2018.
-Udlån udgør 11,7 milliarder kroner svarende til en stigning på 815 millioner i forhold til 1. kvartal 2017. Det er meget positivt, at udlånsvæksten ligger over det strategiske mål på 2- 4 procent for perioden 2016-2018
-Indlån udgør 16,8 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 1,2 milliarder kroner i forhold til 1. kvartal 2017
-Det samlede forretningsomfang stiger med 2,7 milliarder kroner til 46,3 milliarder kroner
-Høj kundetilfredshed – 1. plads blandt de nordjyske pengeinstitutter

Forventninger til 2018
Nordjyske Bank opjusterer forventningerne til basisindtjeningen til intervallet 400-450 millioner kroner mod tidligere udmeldte opjustering på 385-435 millioner kroner den 21. marts 2018.

Banken forventer uændret nedskrivninger på udlån og garantier – proforma opgjort – i niveauet 50-75 millioner kroner, hvilket er forbundet med usikkerhed relateret til landbrugets økonomiske udvikling.

Herudover er bankens resultat før skat påvirket af beholdningsresultatet, der er forbundet med usikkerhed. Beholdningsresultatet kan primært relateres til kursudviklingen på obligationer og forventes at udgøre i niveauet +/- 30 millioner kroner.

Årets resultat før skat forventes påvirket af omkostninger til rådgivere, generalforsamling, udsendelse af redegørelse mv. som følge af købstilbud i niveauet 20 millioner kroner, hvoraf der er afholdt 4 millioner kroner i 1. kvartal 2018.

Samlet set svarer ovennævnte forventninger til et resultat før skat i intervallet 275-410 millioner kroner efter ekstra omkostninger afledt af Jyske Banks købstilbud.

Du kan finde flere deltaljer hos Nordjyske Bank.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments