Nordjyske Bank fejrer 60 år i Hirtshals

Den 17. februar februar 2019 kan Nordjyske Bank og Hirtshals fejre diamantbryllup sammen, og det markeres på flere forskellige måder.

911

Diamantbryllupper er sjældne, men ikke desto mindre har Nordjyske Bank og Hirtshals sammen nået den milepæl – og så endda på et år, hvor Hirtshals også fejrer 100 års byjubilæum.

Afdelingsdirektør i Nordjyske Bank, Jens Buje, udtaler om det langvarige forhold:

– Vi er utroligt glade for, at vi nu kan fejre, at vi har været i Hirtshals i 60 år. Det vidner om, at folk her i Hirtshals har tillid til os, og er glade for vores måde at gøre tingene på.

Selv om selve diamantbryllupsdagen falder på en søndag, vil banken stadig gerne markere den:

– Vi laver lidt forskellige aktiviteter i perioden omkring selve dagen. Blandt andet inviterer vi børnehaverne i Hirtshals på kagemand og vi har fundet nogle avisudklip, der fortæller om bankens historie, som man kan se i vores banklokale. Vi laver også en konkurrence på Facebook, den obligatoriske æresport stilles op i afdelingen og endelig har vi vores løbende kunstudstilling i banken, som alle kan komme ind og nyde, lyder det fra Jens Buje, som fortsætter:

– Når vi har været i Hirtshals i så mange år, skyldes det naturligvis, at vi har tilfredse kunder. Det har vi også netop fået bekræftet af analyseinstituttet Voxmeters årlige undersøgelse af banksektoren, hvor Nordjyske Bank er på en flot 4. plads i Danmark målt på kundetilfredshed. Det er noget, vi er meget stolte over, og som vi fortsætter med at arbejde for at bevare og forbedre hver dag.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Annette Bjerregaard
5 år siden

Jeg vil lige fortælle at jeg startede i banken i 1967, Willy arbejde også i banken, vi kom til at kende hinanden lidt godt, så Louis Nielsen talte med Martinus Pedersen om nu det var i orden, idet vi begge var forlovet til anden side. Vi blev gift i 1969, så den 3.5. kan vi fejre guldbryllup. Det var faktisk Willys bedstefar Martinus Pedersen, som var med til at startefilialen i Hirtshals. (han var med i bestyrelsen for Handels- og landbrugsbanken). Vi kommer ned og ser om der er nogle billeder fra den gang.
Mange hilsner
Annette Bjerregaard