Nordjysk Ungdomssymfoniorkester
har stævne og koncert i Sindal søndag

På repertoiret er blandt andet Brahms, Haydn og Strauss, og stævnet afsluttes med koncert i Sindal Hallen søndag kl. 14.

52

Der indbydes til gratis koncert søndag den 28. januar klokken 14 i Sindal i forbindelse med, at Nordjysk Ungdomssymfoniorkester (NUS) den kommende weekend holder stævne. 80 børn og unge fra Nordjysk Ungdomssymfoniorkester mødes til weekendstævne på Sindal Skole.

Ved stævnet får NUS besøg af MusikSAK fra Århus, og alle spiller med søndag, når stævnet kulminerer med en stor fælles koncert. Dirigenten ved dette stævne er Samuel Matus fra Guatemala.

Det er Kulturskoler i Nordjylland (KiN), der står bag Nordjyllands Symfoniorkester, og stævnerne går på tur mellem de nordjyske musik- og kulturskoler. Stævnet giver de unge orkestermusikere den fantastiske oplevelse af at være en del af et større symfoniorkester.

Men det er også det sociale, der trækker, for de unge musikere hygger sig rigtig meget sammen, og mange af dem kommer igen og igen.

På repertoiret er blandt andet Brahms, Haydn og Strauss, og stævnet afsluttes med koncert i Sindal Hallen søndag kl. 14. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Kilde og foto: Hjørring Musiske Skole

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments