Siden 2013 er antallet af ulykker i trafikken i Nordjylland steget. I 2017 blev den udvikling dog vendt og antallet af ulykker og personskader pr. indbyggere er nu faldende.
På trods af det er Nordjylland den landsdel, der har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere.
Selvom Nordjylland har mange dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere, så er antallet af dræbte faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.
De fleste af ulykkerne sker i bil, hvor Nordjylland også ligger over landsgennemsnittet, mens antallet af ulykker til fods og på cykel er under landsgennemsnittet.
Den generelle tendens for Nordjylland er dog, at der sker færre og færre ulykker. Ligesom at antallet af spiritusrelaterede ulykker også er faldende.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.