Hjørrings borgmester Arne Boelt bød fra toppen af trappen i Hirtshals, velkommen og ønskede skibene en god sejllads til Grimstad. En etape skibene skal have gennemført til i morgen den 6. juli. Turen er på godt og vel 116 kilometer.
Da Arne Boelt havde budt velkommen gik turen fra trappen til den indkomne gummibåd udsendt af Marinefartøjet Jupiter. Gummibåden sejlede Borgmesteren ud til det ventende Marinefartøj, det var nemlig herfra at starten til Nordisk Sejllads 2015 skulle gå.
De mange skibe sejlede rundt og gjorde klar til at startskuddet skulle lyde. Klokken 10.15 affyrede Arne Boelt messingsalutkanonen, og de skibe der før havde sejlet nærmest dovent rundt omkring Marinefartøjet, blev vækket til live. Alle sejl blev sat og skibene skød en voldsom fart imod Grimstad i Norge.
Marinefartøjet Jupiter vil følge skibene hele vejen, og fungere som rednings og sikkerhedsskib.
Program for sejladsen:
Den 4. juli: Fartøjerne ligger i Hirtshals.
Den 5. juli: Den 1. etape med kapsejlads fra Hirtshals til Grimstad.
Den 6. juli: Fartøjerne ankommer til Grimstad.
Den 7. juli: Fartøjerne ligger i Grimstad.
Den 8. juli: Den 2. etape med kapsejlads fra Grimstad til Tromøy.
Den 9. juli: Fartøjerne forlader Tromøy.
FlaskePosten ønsker alle skibene god vind!