Har sælerne så ikke fået mad i år, lød det fra en af purkene ved årets første sælfodring…
De spættede sæler på årets første officielle fodring.
Det var da et rigtigt godt spørgsmål. Jeg havde kun hørt, at Oceanariets sælafdeling var blevet slanket… Ved nærmere tjek viste det sig at være, fordi den spættede sæl, Marina, var udvandret til Göteborg…
Gråsælerne er de rene sværvægtere i forhold til de spættede. Der skal en del sild til at sikre spæklaget…
Det så nu heller ikke ud til, at sælerne havde mistet noget af deres spæklag i de par uger, hvor de holdt fri fra de officielle pligter over for publikum, så mad havde de sikkert fået.
Alligevel var dyrenes interesse stor, da de to ansatte fra sælariet stod klar med dagens sild.
Interessen fra Oceanariets besøgende var ganske fin, når man tænker på årstiden og især lørdagens vejr uden sol og temperatur omkring frysepunktet.
Et besøg på et oplevelsescenter som Nordsøen Oceanarium sammen med børn giver nogle helt andre input, end når man begiver sig derind alene. Den fireåriges nysgerrighed og spørgelyst smitter af, og nogle spørgsmål må de voksne så klare med en tur på Google.
Se, der svømmer en fiskefilet….og det er jo til at forstå…
Apropos mad, så må du faktisk gerne tage din egen mad med til dagen. I lavsæsonen må du endda nyde den i caféen. Og det var lige, hvad Oscar og Ollies familie gjorde..lige suppleret med lidt pommes frites og noget kaffe til de voksne…
Familien Bønding fra Svenstrup har tilknytning til Kjul Strand, hvor familiesommerhuset jævnligt bringer dem på disse kanter, når der skal slappes af.
Når man er ti år, er man måske ikke helt så nem at imponere længere, men omvendt: Nærkontakt med en sæl, en skattejagt, en sjovt udseende fisk, en lynhurtig rutschebane kan alligevel godt aflede tankerne fra ipad’en, som ikke fik lov til at komme med ind.
Indiana Jones…eller måske en kommende medarbejder på FlaskePosten…filosoferer over det våde elements skræmmende styrke og størrelse…
Og når man så har haft fingrene på en søstjerne eller en strandkrabbe og er mæt af mad og indtryk, så er der lige en afsluttende hurdle…jeg hørte en foreslå, at man på vej ud gav børnene bind for øjnene i erkendelse af, at der inden udgangen er rigtigt mange fristelser både for børn og voksne…men…
Det magiske øjeblik hvor der er intens øjenkontakt mellem to tænkende væsener…
Personligt er et besøg i “museumsbutikken” for mig et must…ikke nødvendigvis for at købe, men for oplevelsen i sig selv. I denne omgang blev der kigget mest på nogle af de gode bogtilbud til børn.
OG…jeg tænker generelt, at min personlige oplevelse af Oceanariet ville få et løft, hvis der var tilbud om guidede ture. Ikke nødvendigvist omfattende hele centret, men i afmålte bidder, modnet og spiseklare som en Hirtshals Sild, når den er bedst.
Fx – Hallo, hallo…vi gør opmærksom på, at vi kl. 12.30 tilbyder en 20 minutters tur gennem Hvalforskerhytten og forbi skellettet af finhvalen fra Blokhus…
Foto: Torben Elling.
