No Man’s Name med ny video og EP

Mange kender No Man's Name fra koncerter og ikke mindst fra Musik Under Trappen, men nu kan FlaskePosten præsentere videoen med nummeret Release Me, der udgives som forsmag på bandets nye EP.

35

Efter bandets koncert ved Musik Under Trappen i år skrev vi, at AC/DC ville have knebet en tåre af stolthed over at få fortolket deres egen musik med den energi, entusiasme og rock’n’roll attitude, som det gøres med af No Man’s Name.

Nu er bandet så klar med videoen til titelnummeret Release Me, som giver en forsmag på den kommende EP. På den lokale webavis er vi selvfølgelig derfor både stolte og og glade for at kunne præsentere vores læsere for lige præcis videoen med Release Me.

No_Man's_Name_Release_Me_FlaskePosten_2

– Vi har selv indspillet alt selv i vores eget studie i vores øvelokale i Hirtshals. Vores store held er, at Theis er helt fantastisk bag knapperne, og at jeg har en viden omkring måder at lave forskellige effekter. Målet er, at EP’en er klar på gaden inden jul, fortæller guitarist og sanger Michael Sprøgel til FlaskePosten.

– Den vil blive udgivet på diverse digitale medier samt CD og Vinyl. Det kommende år skal bruges på at spille landet tyndt og få budskabet ud om, at Nordjylland ikke kun er for bonderøve MEN, der også bliver lavet solid rock musik, fastslår Michael Sprøgel.

Bandets medlemmer:

Mikael Toldbod – Vokal
Michael Sprøgel – Guitar – Vokal
Theis Olesen – Trommer – Vokal
Lasse Brix Kjelgaard – Guitar – Vokal
Kasper Bruun – Bass

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments