
– Igennem maden finder jeg naturen – det er her al magi opstår, siger kokken Nikolaj Kirk, som blandt meget andet er kendt fra programmet Nak & Æd på DR.
Nikolaj er nemlig nok kok og har formidlet mad og natur på tv i 20 år, skrevet mere end 16 kogebøger og er madvejleder, men han er også partner i KIRK+MAARBJERG. Han har rejst over det meste af kloden for at forstå, hvor maden kommer fra; og hvordan den er opstået.
Nikolaj Kirk er medlem af Eventyrernes Klub og har modtaget priser for sit arbejde med mad og natur, hvilket alt sammen i den grad kvalificerer ham til ambassadør for Naturmødet.
Foto: DR.