Nicholas går nye veje til dansk som 2. sprog på Hirtshals Skole

Lærer Jens-Kristian Østergaard har en rigtig succeshistorie om unge Nicholas, der er hjælpelærer og selv lærer dansk i 1. A på Hirtshals Skole.

678

Nicholas har siden 6. klasse gået på Skolecenter Hirtshals. Lige nu går Nicholas i 8. B, hvor det meste af tiden foregår i klassen, men han har 8 såkaldte DSA timer.

– Nicholas er god til engelsk, og det har faktisk været en ulempe i forhold til at lære det danske sprog. Kammeraterne på 8. årgang kommunikerer på engelsk med Nicholas, og derfor får han ikke øvet sig på det danske sprog, fortæller lærer Jens-Kristian Østergaard.

Dette var årsagen til “Projekt Hjælpelærer i 1. A”. Her er Nicholas i en situation, hvor han er “tvunget” til at kommunikere på dansk. Nicholas hjælper på rigtig mange måder til i klassen, og eleverne ser altid frem til torsdagen, hvor han hjælper til med læsning, bidrager med praktiske gøremål og så videre.

– Nicholas har fremlagt sit projekt. Et projekt, som han har lavet sammen med de andre elever på fase 3. Her fortalte han eleverne i 1. A om sit land og viste ligeledes små film, som også var en del af dette, tilføjer Jens-Kristian Østergaard.

Nicholas har endvidere haft eleverne i 1. A med ude og give dem lidt undervisning i basketball. Noget han spiller rigtig meget i frikvartererne og som han er rigtig god til.

Hjælpelæreren i 1. A er kort fortalt en lille succeshistorie fra Hirtshals Skole.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments