NF Klinikken vil uddanne Homeostase-Terapeuter

HS-Terapi er en behandlingsform, som har fokus på årsagen frem for symptomerne. Man skal derfor lære at tolke symptomerne, så man kan finde årsagen.

163

Nicolai Fynshave tilbyder i sin NF Klinikken nær Vidstrup ved Hjørring fra torsdag den 1. november grunduddannelsen som Homeostase-Terapeut.

Det omfatter seks undervisningsdage med fokus på at lære basale behandlingsteknikker, samt behandling af hoved- og nakkeregion.

Nicolai Fynshave har i sin klinik de senere år oplevet voksende efterspørgsel på HS-Terapi, som blandt andet har vist stor effekt på personer ramt af hjernerystelse.

Han har for at hjælpe endnu flere med smerter gennem flere år arbejdet på at konstruere en ny uddannelse til HS-Terapeut, og torsdag begynder første hold. Der er stadig mulighed for at komme med.

– Målet og visionen med at uddanne flere Homeostase-Terapeuter, er at skabe et beredskab af HS-terapeuter der er i stand til at varetage behandling selvstændigt i en klinik efter endt uddannelse, fortæller Nicolai Fynshave.

Behandlingsformen
Homeostase-terapi, HS-Terapi, er opstået som et resultat af erfaringer fra behandling i klinikken gennem mange år. Homeostase er den tilstand, der er i organismen, når alt fungerer som det skal. Det vil sige, at der er den nødvendige blodforsyning til hvert enkelt væv samt den fleksibilitet, der gør, at der er fri bevægelighed og optimal næringstilførsel i pågældende væv.

Ved mange lidelser er det spænding og hævelse i vævene, som afklemmer blodforsyningen, og/eller fejlstillinger af led, der kan resultere i afklemning af nerver, hvilket giver smerte og fejlsignaler i organismen.

– Disse dysfunktioner kaldes iskæmiske reaktioner og er dem, vi fokuserer på at fjerne, ved at genskabe homeostase, så organismen selv kan regenerere. Det er normalt, at man kan teste og se effekt af behandlingen med det samme, forklarer Nicolai Fynshave.

Når man behandler med HS-Terapi, løsner man bindevæv/muskler og masserer dermed blod ind i vævet, samtidig masserer man også hævelser ud af vævet. Eventuelle fejlstillinger af leddene kan rettes med specialiserede manipulationsteknikker og udstræk.

HS-Terapi
består af mange forskellige behandlingsteknikker. Behandlingsteknikkerne er blandt andet flere former for bindevævsmassage, udstrækningsteknikker, manipulationsteknikker og selvhjælpsøvelser.

– Uddannelsen tager udgangspunkt i almindelig sund fornuft, patologi (basal sygdomslære) og almindelig lægevidenskab. HS-Terapi er en behandlingsform, som har fokus på årsagen frem for symptomerne. Man skal derfor lære at tolke symptomerne, så man kan finde årsagen.

– Der vil blive undervist i anatomi, fysiologi, patologi, ergonomi, farmakologi og psykologi svarende til det niveau, der er brug for, i forbindelse med HS-Terapi.

– De teknikker, der undervises i er enkle og så effektive, at man allerede i starten af uddannelsen kan regne med at kunne afhjælpe simple lidelser. Behandlingen består af teknikker der er udviklet til at have så stor og hurtigt effekt som muligt, samt til at være mest muligt behagelig for både patient og terapeut.

Uddannelsen til HS Terapeut er en modulopbygget uddannelse, hvor du lærer behandlingsteknikker, som du kan bruge og praktisere med det samme.

Undervisningen foregår levende ved animerede illustrationer på storskærm, lettere tavleundervisning, samt ved praktisk udførelse af behandlingsteknikker på briksen, sammen med de andre kursusdeltagere.

HST-uddannelsens grundmodul:
HS-Terapi grundteknikker:
Vævslære, massageteknikker, undersøgelsesmetoder, omgang med patienter, klinikvejledning.

Hoved- og nakkeregion:
Piskesmæld, Diskusprolaps, Svimmelhed/virus på balancenerven, Muskelsmerter/myoser, Slidgigt, Bevægelsesindskrænkning/hold i nakken, Hovedpine/migræne, Hormonforstyrrelser, PCS/langtidsvirkning efter hjernerystelse mv..

Uddannelsen afsluttes med en evaluering. Ved bestået evaluering udstedes uddannelsesbevis.

Grunduddannelsen
Der vil blive to sammenhængende undervisningsdage af gangen, i alt 6 undervisningsdage. Det er vigtigt, at man under uddannelsen træner så meget som muligt. Det skal derfor påregnes, at der udover undervisningstiden, skal læses teori og trænes i praksis.

Ekstra moduler
Efter endt grunduddannelse kan man supplere med ekstra moduler i blandt andet: HST Skuldre og øvre ryg, HST Arme, albuer og hænder, HST Bryst, ryg og mave, HST Lyske, hofter og bækken, samt HST Ben, knæ og fødder.

Hvert ekstra modul varer to dage og vil blive udbudt ved efterspørgsel. Undervisningen foregår på hverdage i tidsrummet fra klokken 8.30 til klokken 16.00

Kontakt og mere info:
Nicolaj Fynshave kan kontaktes på telefon 28408208. Følg også med på med på Facebook eller www.sport-skade.dk.

Kilde og foto: NF Klinikken

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments