Nelly Lundsgaard-Sørensen smittet med zika-virus i Brasilien

Nelly Lundsgaard-Sørensen fra Hirtshals havde tydelige symptomer på infektion af zika-virus efter tur til Brasilien.

68

Nelly Lundsgaard-Sørensen har netop i denne uge fået bekræftet, at hun er smittet med zika-virus efter en måneds ophold hos sin søn, svigerdatter og børnebørn i Brasilien, skriver Ekstra Bladet.

Det har imidlertid været en hård kamp at få mulighed for at blive undersøgt, selv om hun havde tydelige symptomer som røde øjne, feber og udslæt. Ekstra Bladet har set hendes skriftlige kommunikation med sundhedsvæsnet og er i besiddelse af de testresultaterne, som konstaterer zika-virus.

– Lad os sige, at jeg om fire-fem år får en mærkelig indre sygdom, så vil jeg gerne have, at der står i min journal, om jeg har haft den virus eller ej. Der er stadig meget, man ikke ved om den.  Man er stadig uvidende om, hvordan den smitter, og hvad der sker senere hen, hvis man har haft den virus i kroppen, siger Nelly Lundsgaard-Sørensen til Ekstra Bladet.

– Min bekymring er: Hvad med fremtiden? Kommer der efterfølgende sygdomme efter virusen? Derfor mener jeg, at lægerne tager det alt for ligegyldigt, når de oplever noget, de ikke har viden om, uddyber Nelly Lundsgaard-Sørensen.

Det var først efter, at nyheden om den første smittede dansker ramte medierne, at hun fik held til at banke hårdt nok i bordet hos sin læge og fik sendt en blodprøve af sted til Statens Serum Institut.

Læs hele artiklen her: Danske Nelly smittet med zika-virus: – Lægerne ville ikke teste mig

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments