Nedtur mod Næstved

Når hold er så gode som Næstved til at omstille sig, så skal du være mere end skarp for at undgå at indkassere mål, lyder forklaringen fra Vendsyssel FF efter dagens nederlag til Næstved.

345
Foto: Arkiv.

I dag må Vendsyssel FF bare konstatere, at Næstved var utrolig effektive på deres omstillinger. Og det kostede desværre tre mål.

Det første faldt allerede efter tre minutter, hvor Kristoffer Munksgaard spurtede frem i venstre side, fandt Rafaelson inde foran, og han kunne sætte indersiden på, og så var hjemmeholdet foran 1-0.

I kampens indledende fase var det hjemmeholdet, der var skarpest. De havde et par nærgående forsøg, inden vendelboerne fik truet deres bagkæde.

Vendelboernes nye mand, Wessam Abou Ali, kom i et par gode kombinationer med Ali Messaoud og Tiémoko Konaté, men trioen er ikke ordentligt sammenspillet, og det gjorde desværre, at vendelboerne ikke fik nok ud af det, når de tre forsøgte sig at kombinere sig igennem hjemmeholdets forsvar.

Efter godt og vel en halv times spil havde Vendsyssel FF en fin hovedstødschance ved Jakob Hjorth, men minuttet senere lå bolden i vendelboernes net.

Igen var det en omstilling, der kostede. Ahmed Hassan drev den op ad højresiden, lagde den ind til Sebastian Vico, der med et følt skud fik den ind tæt op af stolpen uden chance for Flø.

I minutter efter kom de yderligere til et par afslutninger, men det blev ikke til flere scoringer før pausen.

Fra anden halvlegs start kom vendelboerne bedre ud. Vendsyssel FF havde et par gode muligheder, men de må også konstatere, at heldet ikke er med dem.

Først blev Andreas Kaltoft blokeret tæt under mål. Returen røg ud til Hjorth, der sendte den afsted mod hjørnet, men debuterende Næstved-keeper Mikkel Bruhn fik lige nøjagtig fingerspidserne på.

Efter en times spil fik Vendsyssel FF igen et hjørne. En god mulighed for at få pyntet på tingene. Men igen slog Næstved til på en kontra, og bolden havnede bag Flø. Ahmed Hassan var manden med målet denne gang.

Herefter døde kampen lidt ud. Vi forsøgte, men kræfterne rakte ikke til for alvor at true hjemmeholdet. Derfor blev det desværre igen til et nederlag.

Matchfacts, NordicBet Ligaen, 6. runde

Næstved Boldklub – Vendsyssel FF 3-0 (2-0)

Mål: 1-0 3. min Rafaelson. 2-0, 32. min Sebastian Vico, 3-0 60. min Ahmed Hassan

Advarsler: 24. min Joel Felix (NBK), 48. min Mathias Kisum (NBK), 63. min Mark Kongstedt (NBK), 68. min Jakob Hjorth,  89. min Rasmus Vinderslev

Startopstilling, Næstved Boldklub (4-2-3-1): Mikkel Bruhn – Vico, Christiansen, Felix, Moos – Fernando, Kisum (51. Enemark) – Hassan, Kongstedt (71. Ohlander), Munksgaard – Rafaelson (78. Ibrahim La)

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-1-1): Nicolai Flø – Alexander Juel Andersen, Jakob Hjorth (78. Lasse Steffensen), Andreas Kaltoft, Søren Henriksen – Tiémoko Konaté, Allan Høvenhoff, Mikkel Frankoch (46. Rasmus Vinderslev), Seyi Adekoya (61. Emmanuel Ogude) – Ali Messaoud – Wessam Abou Ali.

Kilde: Vendsyssel FF.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Ole Jensen
4 år siden

Johnny Mølby “effekten” . Ha Ha Ha Ha. Nyt stadion og uden tilskuere.

Peter nielsen
4 år siden

SÅDAN Næstved Vendsyssel ff er og vil altid være røven af 4 division. Ufattelige dårlige spillere og en træner der ikke kan vinde om så han fik 1000000 til ny spillere.Det var da godt at hr Arne boelt fik spildt kommunens penge,som kunne have været brugt på ældreområdet,skoler,veje,børn,osv. Flertallet i Hjørring kommune byråd bliver aldrig deres opgaver voksen.

Claus Sønderborg
4 år siden
Reply to  Peter nielsen

Kunne ikke være sagt bedre Peter !!!