Navngivning af sælunge afgøres snart på Nordsøen

Den 2. juli i år kom det seneste medlem af Nordsøen Oceanariums sælfamilie til verden, hvilket gav anledning til en navnekonkurrence, som vi skrev om den 20. august her på FlaskePosten.

19

Der er tale om en lille hansæl, som allerede fra fødslen trivedes og fortsat har det godt. For at deltage i konkurrencen skulle man skrive sit forslag på Facebook senest den 1. september 2015.

Efterfølgende har man udvalgt fire navne blandt de flere hundrede indsendte forslag, men nu skal der så stemmes. Skal den søde hansæl hedde Magni, Storm, Triton eller Vitus?

Man stemmer ved at synes godt om det aktuelle opslag hos Nordsøen (aktive link findes med blå tekst ovenfor og nederst i denne artikel) på Facebook. Dernæst skriver navnet på én af de fire udvalgte navne i kommentarfeltet senest den 14. september 2015.

Blandt alle stemmer trækkes der lod om deltagelse i en sælfodring for 1 voksen og 1 barn en guide og naturligvis inklusiv entre til Nordsøen Oceanarium.

Vinderen får direkte besked.

Det betyder navnene:

Magni:
Magni var i den nordiske mytologi søn af Thor og Jernsaxa. Navnet Magni betyder styrke. Tre dage gammel reddede han sin far fra at blive kvalt under jætten Hrungners støvle, og modtog som belønning hesten Guldfaxe.

Storm:
Storm betyder ganske simpelt “storm” som i meget kraftig blæst. Mest kendt var Storm Petersen (Storm P). Storm er en blæst, som er kraftigere end kuling men mindre kraftig end en orkan. Teknisk fastlægges grænsen for storm til en middelvindhastighed mellem 24,5 og 32,5 m/sek.

Triton:
Triton er en af den græske mytologis guder, en af havets budbringere. Triton er søn af Amfitrite og Poseidon, havets gud, bror til Zeus og Hades.

Vitus:
Vitus kommer formentlig af det latinske Vitae som betyder liv. Kendt person med navnet var den danske søfarer Vitus Bering. Og så er det latinske navn for den spættede sæl Phoca Vitulina.

Link til konkurrencen på Facebook: Nordsøen Ocenarium

Foto: Arkiv

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments