Navnet er bestemt ingen overdrivelse på Galini Sea View

Ikke for at forklejne FlaskePostens ophold sidste år på det hyggelige familiehotel Maleme Beach, som var pragtfuldt med mange skønne kvaliteter, men Galini Sea View ligger klart i den mere luksuriøse ende på Kreta.

23

Herlig morgenmad med efterfølgende solbadning på sandstranden og en dukkert i Middelhavet, hvorefter vi i skrivende stund slapper af efter frokost med sval hvidvin i den ene af tre restauranter på Galini Sea View.

Der er tydeligvis al mulig grund til, at hotellet har sine fire stjerne plus, idet alt er lige en tak eller to bedre end sidste års ophold på Maleme Beach. Her mangler måske lige den farverige og charmerende direktør Stavros Pirpinakis, men til gengæld har vi allerede flere gange fået utrolig god service på alle niveauer, hvad enten det var i receptionen, restauranten eller af den altid smilende piccolo. Søren Kjellerup hos SunCharter har ramt plet med valget af Galini Sea View.

Fra vores altan blev vi allerede ved ankomst i går aftes præsenteret for den vidunderligste udsigt ind mod den smukt oplyste by Chania. Ved højlys dag er udsigten ikke mindre fantastisk, men giver god mening til navnet Galini Sea View.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments