Navnekonkurrence til biblioteket i Hirtshals

Konkurrencen har kørt et stykke tid, men der er først deadline den 30. maj, så kom fluks med et bud på nyt navn til biblioteket i Hirtshals.

7

Bibliotekerne i Hirtshals og Løkken er efterhånden blevet meget mere og noget helt andet end blot et sted, hvor man låner bøger. Begge steder er man flyttet i nye rammer, der rummer nye muligheder. Men hvad skal husene hedde?

Navnet skal ifølge Hjørring Kommune signalere alt det, som foregår inde i huset. Et nyt sted, som favner byen og er med til at styrke fællesskabet i byen. Et solidt hus, der bygger på værdier, som skaber lokaldemokrati og fungerer som fremtidens mødested.

I skrivende stund har Tina Holm Larsen for begge byer foreslået Kulturteket. Hanne Dalsgaard foreslår ligeledes for begge byer Multihuset. Endelig har Bente Biegel på kernesund kulturkonservativ vis fastjholdt Hirtshals Bibliotek og Løkken Bibliotek.

Deltag i konkurrencen ved at skrive dit forslag i kommentarfeltet via linket nedenfor. Husk at notere, hvilken by dit forslag gælder. Du må gerne deltage flere gange og i begge byer. I sidste ende er det Hjørring Byråd, der udvælger vinderen, som får direkte besked via Facebook.

Præmien er to billetter til Hjørring Revyen. Deadline er som allerede nævnt den 30. maj.

Link til konkurrencen: Nyt navn til biblioteket
Foto: Hjørring Kommune.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments