Naturmødet skal på plakaten

Lige nu er tovholderne på jagt efter årets plakat, som skal markere Naturmødet 2020.

103
Mette Frederiksen (S) i duel med Jakob Ellemann (V) under Naturmødet i 2018. Foto: Arkiv.

I 2020 inviterer Naturmødet atter engang titusindvis af mennesker til Hirtshals. Det er her, vi holder verdens vigtigste folkemøde: Folkemødet om naturen.

Over 3 dage mødes bl.a. politikere, landmænd, biologer, foreninger, organisationer, børnehaver og andre naturinteresserede med hr. og fru Danmark. De debatterer, lærer, oplever, fester og smager på naturen. For ligesom naturen, er Naturmødet for alle.

Kan du pirre og få nysgerigheden til at spirre?

Lige nu er vi på jagt efter årets plakat, som skal markere Naturmødet 2020. Derfor leder vi efter kreative talenter med grønne fingre – på den grafiske måde. Så hvis du kan designe en plakat, som kan få nysgerrigheden for Naturmødet til at spirre, er det NU, du skal gå til tegnebrættet.

Der er dømt fri leg. Stort set. Plakaten skal nartuligvis indeholde Naturmødets logo, årstallet 2020 og datoen 14.-16. maj. Resten er op til dig. I år er temaet “Plads til forandring”. Derfor vil vi også stoppe nu og lade dig få plads til at idéudvikle og skabe….

Men – lige en sidste ting: Send dit bud på årets plakat til cilia.bast@hjoerring.dk senest 15. marts (vinderen af konkurrencen findes umiddelbart derefter). Skriv også dit tlf.nr. og adresse i mailen. Så finder vi vinder umiddelbart efter.

Psst: Vinderen får et sæt JBL In Ear (trådløse høretelefoner) – så kan du tage din favorit musik med ud i naturen….?

Bemærk: Ved at indsende dit plakatforslag accepterer du, at Naturmødet overtager alle rettighederne til plakaten – uden beregning, og at Naturmødet må bruge plakaten i markedsføringsøjemed.

Du finder Naturmødets logo hér

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments