Naturmødet og Hirtshals Musikforening blandt modtagerne af midler fra Spar Nord Fonden

Rekordstort antal ansøgninger resulterer i tildeling til ni lokale projekter fra Spar Nord Fonden.

12

Virketrang og vilje til at skabe aktivitet, kvalitet og glæde lokalt har – som Spar Nord Fonden ser det – aldrig været større. 726 ansøgninger kom ind via sparnordfonden.dk og skulle sidst i marts behandles af henholdsvis Spar Nord Fondens bestyrelse og det lokale bankråd.

Initiativer, projekter og foreninger, som er hjemmehørende i Spar Nord Hjørrings markedsområde, og som søger midler hos Spar Nord Fonden – videregives til det lokale bankråd til vurdering.

At vurdere og bevilge lokale donationer fra Spar Nord Fonden er en af bankrådets vigtige opgaver i samarbejdet med den lokale Spar Nord.

Bankrådet i Spar Nord Hjørring består af: Daniel Rugholm, Hjørring – Hans Chr. Ledet, Hjørring – Mogens Christensen, Hirtshals – Mikael Sørensen, Tårs – Jette Andersen, Hjørring – Jens Ole Mikkelsen, Hirtshals – Mette Green, Hjørring og Morten Kjær fra Hjørring. Bankrådsmedlemmerne vælges af Spar Nords aktionærer i det lokale område.

Marts måned er netop tiden, hvor årets aktionærmøde, der involverer både bank og bankråd, afholdes. Herefter kan 9 projekter nu glæde sig til at modtage støtte på i alt 937.000.

Der er tale om Vendsyssel Festival, Hjørring Revyen, Naturmødet, Lendum Kunst- og Kulturforening, Hirtshals Musikforening, Hjørring Motorsport, Hjørring Sommerspil, Hjørring Golfklub og endelig Tannisbugt Hallen.

Spar Nord Fonden sender i alt 13.508.340 kr. afsted til landsdækkende og lokale projekter for første kvartal 2017. Med baggrund i kvartalets ansøgninger, modtager 144 initiativer støtte.

Fonden forventes at uddele i alt mere end 40 mio. kr. i 2017.

Om Spar Nord

Med 400.000 kunder, cirka 1540 ansatte og 58 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2016 leverede Spar Nord et resultat før skat på 1.028 mio. kr. – et af de bedste resultater i bankens snart 200 år lange historie.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments