Naturmødet går i fisk

Åbent skib, smagsprøver på underlige arter, affald fra havene og bæredygtige fisk og fiskeri – det er bare et udpluk af de oplevelser, som ”Fiskens Verden” byder på til Naturmødet i Hirtshals fra den 23. til og med den 25. maj.

306

Vil du gerne blive klogere på fisk, så er det hos ”Fiskens Verden” det sker på Naturmødet i Hirtshals.

Kom forbi teltet på Sydvestkajen, hvor Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske PO, Marine Ingredients Denmark og Dansk Akvakultur er samlet, og få en snak om glæden ved havet, bæredygtigt fiskeri, forarbejdning af fisk og fiskeri- og akvakultursektorens indsats for et rene og sundere havmiljø.

Hver dag har Fiskens Verden også forskellige aktiviteter. Der vil være smagsprøver på utraditionelle, men spændende, lækre og klimavenlige fisk. Kom med på fiskeauktion eller besøg fiskeriskolens fartøj M/S Athene.

Vi passer på naturen

Og så skal naturen selvfølgelig ikke glemmes. Fiskere såvel som fiskeindustri og akvakultur har bæredygtighed i højsædet og passer selvfølgelig på land og hav.

– Naturen er vores arbejdsplads og vores vigtigste ressource. Derfor værner vi om miljøet, og det fortæller vi meget gerne om, lyder det fra Fiskens Verden.

For eksempel tager fiskerne altid alt det affald, som de fanger, med i land – og du kan se og høre mere herom på Naturmødet. Få også indsigt i bæredygtighedsmærker MSC og ASC, og kom og debatter trawlfiskeri.

Fælles om fisk

Som sagt, finder du Fiskens Verden på Sydvestkajen. Det er stand nr. 71.

Bag Fiskens Verden står Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske PO, Marine Ingredients Denmark og Dansk Akvakultur. Fiskeriskolen er lige uden for teltet, og også MSC kigger forbi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments