En mørk aften i marts sidste år havde jeg den store fornøjelse at opleve Thomas Boesdal gøre en hel Sindalhal klogere på ulven… Mit efterfølgende mere afslappede forhold til ulven skyldes i høj grad Boesdal, der om nogen kan dræbe myter om det elegante dyrs farlighed… for mennesker ihvertfald…
Tak til Boesdal og Naturhistorisk Museum (stand 52) for hjælp til med at indfange miljøministeren, der i øvrigt har større fokus på områderne Bønder, Biler og Boliger, når talen går på de områder, hvor der skal sættes kraftigt ind, hvis vi skal ændre noget radikalt til det bedre på miljø- og naturområdet…
Nogle elsker ulve, andre kan ikke få dem ud af Danmark hurtigt nok, og så er vi en del, der vist accepterer tingenes tilstand og prøver at blive klogere på, hvor galt det egentlig er med den ulv. De fleste af politikerne i torsdagens partilederdebat synes også at have det sådan… Uffe Elbæk (Alternativet), som fik partilederdebattens sidste ord, brugte ulvesnakken som anledning til et lettere indigneret salut om, at vi da vist med den debat havde mistet vores proportionssans…
Det farlige… med tre streger under farlig… er, at hvis vi ikke vågner op og gør det nødvendige, så vil antallet af arter og omfang være i frit fald i en grad, der gør vores verden både fattigere og uden alle de små elementer, der kitter et sindrigt udviklet system sammen… Regningen kan blive ubetalelig…
Ud over at være et konkret… måske farligt rovdyr… er ulven også kilden til åbenbaring af et eller andet i vores sjæl… måske siger vores holdning til ulven noget om os som mennesker.. måske elsker vi bare at lege med en god, dramatisk historie…
Måske er det, hvad to fyre fra Tversted vil forsøge at fange i deres telt på Roots… Ulvens Vegetar Salon… alene caféens navn leger med at afvæbne det ubærlige og det farlige… Du kan besøge dem i deres stand, på Youtube og på facebook under titlen ULVERADIO…
I øvrigt mødte jeg en biolog, der ikke mente, at der er videnskabeligt belæg for at tilskrive mårhunden en særlig problematisk rolle i den danske natur… Måske skulle vi i fællesskab også blive lidt klogere på den… Under alle omstændigheder kræver store udfordringer både mod, indsigt og anstændighed…
Foto: Elling
At kalde mårhunden uproblematisk er nok en tilsnigelse.
I sig selv som individ er mårhunden nok ikke meget anderledes end en rød ræv (det er jo bare en anden slags ræv fra Østasien), men dens indvirkning på omgivelserne i en forvejen presset natur i Danmark, kan potientielt være katastrofal, når man indregner dens formeringspotientiale.
En mårhund får mere end dobbelt så mange levedygtige unger som vores hjemlige ræv og bestandstæthederne kan blive langt højere – kort sagt mange flere rovdyr pr arealenhed.
Finske undersøgrlser har vist en markant dårligere ynglesucces for vandfugle i områder med tætte mårhundebestande. Myten om, at de ikke æder æg stammer fra en meget dårligt gennemtænkt undersøgelse af mårhundes mave- tarmindhold, hvor man ledte efter æggeskaller i indholdet. Problrmet er, at mårhunden lige som os, foretrækker æg uden skal…
Hvorfor mon har de netop indført jagt på ulv i Tyskland ?
Hej Kurt, så vidt jeg har forstået, er der tale om en konkret problemulv.. Det samme vil kunne lade sig gøre i DK…
Ulve bør være bag ulvesikre hegn, ikke husdyr.