
Tovholderne ved Naturmødet 2019 har modtaget flere end 150 forslag til debatter og oplæg. Mange af de forslag har været så gode, at de har valgt at udvide eventens kapacitet, så de kan få plads til endnu mere på programmet.
Det gør tovholderne blandt andet med en ny scene og det endda en flydende én af slagsen. Det bliver nemlig skibet M/S BIBIANA, som kommer til at danne ramme om nye aktiviteter, når det lægger til kaj i Hirtshals Havn.
Skibet er søsat af BIBIANA Danmark, som formidler kunst og kultur til børn i hele Danmark. Når scenen ikke er i brug, vil NON-profit-foreningen udnytte pladsen til at vække børnenes fantasi og inspirere dem til at tænke i nye virkeligheder.
Fakta
M/S BIBIANA er Danmarks første kunstskib for børn. Skibet blev søsat i sommeren 2015 og har været på tre Danmarkstogter. I løbet af tre år på havet har skibet besøgt 39 danske havne-byer, hvor der er blevet samarbejdet, udstillet og afviklet aktiviteter med mange anerkendte museer og kulturinstitutioner.
M/S BIBIANA samarbejder også løbende med både nationale og internationale illustratorer, hvilket vil sige, at man om bord på skibet, udover at møde dygtige formidlere, også kan møde illustratorer og deltage i kreative workshops. Fra M/S BIBIANA vil vi gerne bidrage til, at Danmarks havne udvikles til rekreative, blå områder. Derfor tilbyder vi ikke blot børnene en unik kunstoplevelse gennem skibets udstillinger, men laver også aktiviteter direkte på kajen.
M/S BIBIANA er søsat af non-profitforeningen BIBIANA Danmark, og er støttet af Nordea-fonden med ni millioner kroner.
Læs mere om BIBIANA Danmark her eller besøg bibianadanmark.dk.