Forud for for 2. klassernes besøg i denne uge har eleverne arbejdet med SuperBrugsen bog om affald. Ligeledes har man talt meget om emballage.
I denne forbindelse har begge 2. klasser fredag besøgt SuperBrugsen, hvor eleverne selv skulle smøre en madpakke og så snakke om den emballage, som maden er pakket ind i.
Først fik de en rundvisning i butikken, hvor de fik en snak om de forskellige madvarer med Nete Dalsgaard. Ligesom der blev talt om økologi og sundhed samt de mærker, som viser dette. Dernæst hen til slagterafdelingen, hvor der blev fortalt om kødet.
Så fik alle en genbrugelig madkasse af bambus, hvorefter det var i gang med at smøre sin egen madpakke. Her kunne indholdet være grovboller, pitabrød eller rugbrød med blandt andet leverpostej, tomater, æg, ost eller makrel.
Derefter skulle alle hjem på skolen og spise den lækkert smurte madpakke. Alle var enige om, at det havde været en rigtig god dag.