Naturmødet 2019: IT handler i dén grad om miljø og klima hos Høj Data i Hirtshals

IT handler i aller højeste grad også om miljø og natur, fortæller i denne artikel Tommy Høj.

153

Når Naturmødet starter i næste uge, vil Høj Data på Nørregade i Hirtshals bruge lejligheden til at sætte fokus på udstyr og miljø i forbindelse med IT.

– Mange tænker sikkert ikke over, hvor meget IT udstyr belaster miljøet. Man regner med, at der bliver brugt cirka 1,5 tons råstoffer til at producere en computer og cirka 75 kilo til en mobiltelefon, fortæller Tommy Høj.

– Langt de fleste af de brugte råstoffer bliver kun brugt ved fremstillingen og findes derfor ikke i det færdige produkt, men bliver til affald. Og produktionen af en bærbar PC udleder for eksempel 92 Kg CO2, uddyber Tommy Høj.

– Hvis man kan genbruge allerede produceret udstyr og give det nyt liv, vil man kunne spare utrolig mange ressourcer. I vores butik ligger salget allerede i dag på 60% genbrugte computere, noterer Tommy Høj.

Rigtig mange kunder har fået øje på, at man kan få en særdeles kraftig maskine for mellem 50 og 70% af det, som maskinen kostede fra ny. Eftersom Høj Data altid som minimum yder 1 års garanti på det brugte udstyr, løber kunden heller ikke en risiko.

– Lige nu har vi rigtig travlt med at klargøre udstyr til næste uge. Vi har således fået 126 bærbare computere hjem der skal klargøres, slutter Tommy Høj.


Naturmødet 2019 er en serie artikler, hvormed vi med relaterede emner på den lokale netavis lægger op til årets store event i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments