Naturmødet 2019: AVV er nomineret til Dansk Affaldsforenings Verdensmålspris

Cykelværksted. Gamle mursten. Tekstil- og polstringsværksted. Kludeværksted. Et hårde hvidevareværksted. Dét er ikke noget, man normalt forbinder med et affaldsselskab. Og netop derfor er Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV I/S) nomineret til en verdensmålsprisen.

111

AVV arbejder i det daglige med flere af FN’s 17 verdensmål. Arbejdet tjener til særlig god inspiration for andre selskaber i Danmark. Det mener Dansk Affaldsforening, der netop har offentliggjort nomineringen til deres prestigefyldte verdensmålspris.

– Vi kan se, at jordens ressourcer er pressede. Og derfor vil vi gerne bidrage til at handle og gøre noget. Det er først når verdensmålene kommer ud at leve, at de får reel effekt. Netop derfor tror jeg, at Dansk Affaldsforening finder vores arbejde mod opfyldelse af et eller flere af FN’s Verdensmål så vigtigt, at vi er nomineret til prisen, siger Steen Madsen, direktør i AVV.

Steen Madsen peger på, at AVV har igangsat en række aktiviteter, der udnytter værdierne i affaldet. Det handler om at skabe nye produkter gennem genbrug- og upcycling. Samtidig skaber AVV social-økonomiske arbejdspladser. Det hele gør de under brandet Godt gjort, der forener de tre elementer af bæredygtighed; det miljømæssige, det sociale og det økonomiske.

– For AVV handler bæredygtighed om at tage et socialt ansvar og bidrage til at løfte lokale udfordringer med affald, ressourcespild, arbejdsløshed, ulighed og integration, siger Steen Madsen.

Se også AVV’s film om deres bidrag til Dansk Affaldsforenings Verdensmålspris 2019:


Nanturmødet 2019 er en serie artikler, hvormed vi på den lokale netavis med relaterede emner på den lokale netavis lægger op til årets store event i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments