Naturmødet til Folkemødet på Bornholm

Verdens første folkemøde om naturen er vel overstået og kan i det små ses på Bornholm, men bare rolig; det vender tilbage til Hirtshals 2017.

13
Flere end  4.500 mennesker lagde vejen forbi Hirtshals og det er vi rigtig glade for og stolte over. Mere end 85 debattører deltog i debatterne på de tre scener i Thunderdome, Life og Learn.

På de 25 stande i The Village var der arrangeret mange spændende debatter og aktiviteter og samlet var der mere end 120 aktiviteter rundt omkring i byen. Tak til alle jer, som mødte op og gjorde Naturmødet 2016 til en fantastisk oplevelse!

Mød Naturmødet på Folkemødet på Bornholm

I denne uge drager et team fra Naturmødet til Folkemødet på Bornholm, hvor vi bl.a. arrangerer en debat i KL’s telt fredag den 17. juni kl. 15.30-16.00 (på pladsen ved Allinge Røgeri – plads F2). Debatten har Mette Walsted Vestergaard som moderator og som deltager Lone Andersen, viceformand Landbrug & Fødevarer, biolog Morten D. D. Hansen og Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Derudover kan du møde os i Business Region North’s telt, hvor teamet fortæller om Naturmødet lørdag den 18. juni kl. 11.30-12.00.

Sæt kryds i kalenderen

18. – 20. maj 2017 mødes vi igen til Naturmøde i Hirtshals. Her kan du mødes med alle de andre, som også interesserer sig for naturen – lige fra forskeren over landmanden til lystfiskeren og hundelufteren. Vi skal debattere, opleve, føle, smage og lære om naturen.

Blive klogere på, hvad naturen betyder for os – og for alle de andre. Det er selvfølgelig GRATIS at være med. Så sæt kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig igen!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments